40 Dukketeatre udstillet i København
På kortet herunder kan du se lokationerne for alle offentligt udstillede dukketeatre i projektet. Nogle steder står der mere end ét teater og andre er slet ikke vist, fordi der ikke er offentlig adgang – og to er i Kiev Ukraine – og tænker ikke du lige kommer forbi der… Men – der er da nogle stykker … Så giv den gas og tag en tur rundt i byen på udkig efter de smukke D-teatre
Stelling
Décor
Østerlandsk Thehus
Papirlageret Nørrevold
Café Fiol
Den Franske Bogcafe
BRØG Litteraturbar
Fars Dreng
Faraos Cigarer
The Booktrader
Cafe G
Fortælletid
MOJO Blues Bar
Kop & Kande
Østerbros boghandel
Butler Vin Østerbro
Park Bio
Superhelten
Stelling Carlsbergbyen
Maleskole.dk - Atelier Gitte Reinwald
Københavns Universitetsbibliotek Nord
Copenhagen University Library, Søndre Campus
Roskilde Universitetsbibliotek
Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg
Seks
Kompasset Ølbar
40 Dukketeatre kommer til København
Efteråret 2023 byder på en særlig oplevelse for københavnere, der slentre gennem byen på juleindkøb. Cafeer, biblioteker, butikker og kulturinstitutioner vil uden beregning eller ansvar, blive tilbudt at få et lille dukke- eller papirteater opstillet som ekstra krydderi til juleudstillingen. Vi kommer og stiller det op i løbet af november og henter det igen engang i januar. Du skal sådan set intet gøre, bare henvende dig – hvis da ikke vi når at kontakte dig først.
Nederst på siden kan du se en video om projektet og tankerne bag.
Hvorfor gør vi det?
Denne særlige form for dukketeater – også kaldet papirteater – er vores passion og en del af vores fælles kulturarv. Vi ønsker at revitalisere danskernes – i første omgang københavnernes – bevidsthed om dets eksistens. Vi ser det, som et i den grad værdigt alternativ til “fasttrack” digital underholdning, med sin ualmindelige brede vifte at kreative facetter. Vi håber med denne event at få folk til at standse op et kort sekund, undres, fortrylles og bedåres af denne lille magiske miniput verden – og måske endda tager lidt af magien med sig hjem
Månemandens Penge inviterer dig til at være en del af dette fantastiske projekt.
Hvad er Papirteater?
Forestil dig et rigtigt teater med snoreloft, faldlemme og belysning – bare i miniformat. Papirteatret har i generationer været et stykke legetøj børn og voksne kunne være fælles om, og som uden sidestykke opfordre til at fordybe sig en stund i fantasiens verden – og resultatet er magisk.
Kulisser og skuespillere er lavet af pap og papir (deraf navnet), og kan købes på tryk eller passende motiver kan downloades fra nettet, så man kan skabe sin helt egen fantastiske lille univers.
Hvad skal du gøre?
Vi ønsker at sprede denne magi ved at opstille de 40 dukketeatre rundt omkring i København. Vi leder efter steder, hvor disse teatre kan stå og bringe glæde og lys i det dunkle efterår. Har du et hjørne, en plads eller et rum, som disse teatre kan oplyse og fortrylle? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Det praktiske:
- Opsætningen sker i november.
- Vi henter teatret igen i januar.
- Ingen omkostninger, ansvar eller forpligtelser for dig.
Hjælp os med at bringe denne vidunderlige kunstform tilbage til vores by og lad os sammen sørge for, at denne perle ikke bliver glemt.
Hvis du er den mindste smule interesseret så skriv til
info@maanemandens-penge.dk
og hør mere om projektet
Kærlig Hilsen
Månemandens Penge
Se videos om projektet:
Eventyret om Per Høyer og de fyrretyve Dukketeatre
Video serien er på i alt 5 videoer der følger projektet, så klik på det lille “Abonnér” ikon i videoens nederste højre hjørne, så får du autoatisk besked når næste afsnit dukker op.